Blog Image

PSB and Personalisation

PSB and Personalisation - a PhD project

This page provides info about my PhD project. More about the project and its findings can be found in my working papers and publications here.

PhD Defence

PSB Posted on Tue, October 11, 2011 09:26:18

The PhD defence took place November 24, 2011 at University of Southern Denmark, Campusvej 55, Odense.

The Committee consisted of:

Associate Professor Henrik Søndergaard, University of Copenhagen, Denmark
Professor Roel Puijk, Lillehammer University College, Norway
Associate Professor Heidi Philipsen, University of Southern Denmark (chair)

The dissertation was after the defence accepted by the committee. So now I have a PhD degree 🙂

The Dissertation

PSB Posted on Thu, September 08, 2011 16:31:01

My PhD dissertation “The Paradox of Personalisation” analyses how three European public service broadcasters used media personalisation, more specifically a “Netvibes”- like customisable webpage. The three cases that I analyse are: 1) DR in Denmark: “Mit DR”, 2) WDR in Germany: “Mein WDR” and 3) BBC in the UK: the BBC frontpage.

It also discusses why all these three projects failed – none of the customisable webpages became a success among the users:

Were the PSB editors too optimistic about the users need for webcustomisation?

Did the editors go too far in the direction of seeing the PSB listener / viewer / user as a picky customer instead of a citizen?

Were the customisation projects strategically calculated attempts to enter into the competition with commercial web 2.0 media or were the customisation projects just a reasonable step to keep PSB up-to-date with the technological development?

These questions are interesting, but the dissertation tries to reach for a more structural explanation of the failure. The three projects I have analysed have namely quite different approaches to the questions above, however – they all failed.

Thus I search for more fundamental reasons for the PSB customisation to fail. I claim thus that traditional PSB webpages and broadcasts have what I call a narrative value that webcustomisation not has or not to the same degree. This is also the case if the PSB organisations – as some considers – would make personalised recommendations like, Amazon etc.

I discuss also the legitimacy of public service broadcasting in today’s apparently media saturated landscape. With Foucault’s concept of Governmentality (1991) and the concept of “techno-paternalism” (Spiekermann & Frank, 2006) I hypothetically develop a new concept for publicly funded media, that I call “personalised enlightenment”. Subsequently I discuss why this concept challenges ideas of the public sphere and democracy.

If you like to read the dissertation, you can download it here (35 mb). If you prefer to read the summary first, you’ll find it here. If you prefer to read the summary in Danish, it is availble here. The appendices (10 mb) are available here.

If you have any comments or questions, contact me at (Aalborg University, Copenhagen – Center for Media and Information Technologies)

Paradoxes of Personalisation – PhD Project Results

PSB Posted on Thu, February 25, 2010 15:42:44

Personal web services, that currently are launched by public service broadcasters trigger a number of paradoxes. When users can select the content of the web page, they are promised customer sovereignty, but the page is however still part of the PSB organisation’s agenda-setting. The user is only partly free to choose.

In my PhD study I compare four personal PSB web services from respectively the UK, Germany, Slovenia and Denmark. The Danish website from DR has also been studied as a design process during a time span of two years. Via a number of in-depth interviews with editors and project leaders I have gain insights into the strategic dilemmas confronting the PSB organisation.

The personal web services intensify old tensions of the PSB concept. The services illustrate PSB’s classic balancing between agenda-setting (enlightenment and distinctiveness) and reach (Nissen), but in a new context of apparent customer sovereignty. The four services have chosen different approaches to the question of giving users what users seem to want: the DR case that offers the user more than 60% external content not originated in DR constitutes the one position to the question. The services offered by WDR and BBC questions reversely the very idea of personalisation.

To assess the degree to which personal PSB websites can be described as “personal”, I have developed an analytical framework of the relationship between sovereignty and interaction. It is an extension of Bordewijk & van Kaam’s model from 1986, but it looks on interaction on a microlevel in terms a user’s possibilities to modify a web page. It uses Harris and Henderson’s and Löwgren’s concept of pliability. This framework enables a general discussion about the degree of sovereignty of customisable websites and other services in general. My aim is to criticise a priori assumptions about customisable interfaces being expressions of customer sovereignty.

I argue that all customisable services, although they offer the user some options to modify the interface, essentially remain tools for the provider. Although the services e.g. ar named “MitDR” [My DR] or “Mein WDR” [My WDR], a real sovereignty is not provided to the user. If the personal PSB services are gain popularity, the reason has thus less to do with PSB’s ambiguous relationship with the WWW and new media, but rather because the very communicational situation of PSBs as recommenders of content does not call for personalised services, but public service. I argue thus also that the “information overflow” argument, which often is mobilised by the providers of the services to “sell” the customisation in reality covers a desire for more audience control.

Bordewijk, J. , & van Kaam, B. (1986). Towards a New Classification of Teleinformation Services. Inter Media, 14(1), 16-21.

Harris, Jed, & Henderson, Austin (1999). A better mythology for system design. SIGCHI conference proceedings 1999

Jensen, Jens F. (1998). ‘Interactivity’ Tracking a New Concept in Media and Communication Studies. Nordicom Review, 19(1), 185 – 204.

Löwgren, Jonas (2007). Pliability as an experiential quality: Exploring the Aesthetics of Interaction Design. Artifact, 1(2), 85 – 95.

Nissen, Christian S. (2006). No public service without both Public and Service – Content provision between the Scylla of populism and the Charybdis of elitism IN: Making a Difference: Public Service Broadcasting in the European Media Landscape (pp. 65-82). Eastleigh: John Libbey Publishing.

MediaWatch og MitDR

PSB Posted on Wed, May 20, 2009 10:22:53

I et interview på MediaWatch 12/5 2009 er jeg citeret for at “DR’s nye site, ‘Mit DR‘,
der giver brugerne en personlig startside med indhold fra både og
andre sites, ligner et skridt i den gale public service-retning”

Jeg mener bestemt ikke at DR på vej
i den gale retning som artiklen hævder; tværtimod. Det problem jeg
peger på gælder alle massemedier, nemlig at problemet ved kommunikere
via personlige medier. De personlige medier sætter brugeren i
førersædet; spørgsmålet er så hvordan de klassiske massemedier
håndterer den nye situation. Hvordan sætter man dagsordener, hvordan
laver man markedsføring i de personaliserede medier?

De personaliseringteknologier, der gør at man som bruger kan vælge sin
medieoplevelse mere selektivt (som f.eks. Facebook) fjerner magt fra
alle redaktionelle medier; spørgsmålet er derfor hvordan disse medier
reagerer på den nye situation.

Jeg synes at MitDR er et fantastisk godt initiativ, og en god måde at
reagere på et medielandskab i hastig forandring. Men MitDR peger også
dilemmaerne mellem massemedier og personlige medier.

Personalisation and Setting the Agenda

PSB Posted on Mon, May 11, 2009 10:02:58

Recently I was interviewed for the Danish web portal ‘’ that disemminate scientific research to young people between 15 and 25 years. The outcome of the article was a little bold as always when complex issues are condensed into few lines of text. To explain my point more in datail, I have written this comment. Unfortunately for English readers – it is in Danish.

Jannick K. Sørensen

er i øjeblikket i færd med at lancere et personaliseret web-tilbud, kaldet
’MitDR’. Projektet er stadig under udvikling, men MitDR servicen er
tilgængeligt som en såkaldt ’Beta’:

har fulgt MitDR projektet siden projektstarten for et par år siden. I
forbindelse med mit Ph.d. projekt har jeg gennemført en lang række interviews
med projektlederen og de redaktører der er tilknyttet projektet. Jeg har også
kigget på hvordan andre nordeuropæiske Public Service Broadcastere (PSB’ere)
forholder sig til web personalisering og de dilemmaer der er forbundet med det.
Mediepersonalisering sætter nemlig forstærket fokus på klassiske dilemmaer
vedrørende Public Service’s rolle i medielandskabet. Her vil jeg fokusere på et
af dem: PSB som dagsordenssætter.

andre PSB’ere har DR den udfordring at levere indhold til alle licens-betalere,
dvs. til nærmest alle danskere. En ret gammel diskussion handler om hvordan man
producerer PSB så alle i hvert fald en gang i mellem finder noget af interesse,
og hvordan man balancerer det populære med det oplysende. En meget mere aktuel
diskussion handler om hvordan DR (og alle andre klassiske publicistiske medier,
PSB såvel som markedsdrevne) kan sikre at deres indhold overhovedet bliver
opdaget af brugerne i et medie landskab der bliver mere og mere præget af
personaliserede og sociale medier. Før Google og Facebook var det de færreste
der kunne forestille sig at de klassiske massemedier ville risikere at tabe
opmærksomhed, men søgemaskiner og senest social anbefaling af indhold via
f.eks. Facebook har gjort det meget tydeligt at magten over opmærksomheden er i
gang med at flytte sig fra indholdsproducenter til indholds-’aggretorer’
(’indsamlere’). Det spændende perspektiv er, at det fremover er indholdsaggregatornes
computeralgoritmer der indflydelse på hvem der får hvad at se. I mit Ph.d.
projekt kigger jeg på hvilken konsekvens disse relativt nye systemer har på
medie pluralisme og redaktionel magt i relation til PSB.

projektet er interessant at diskutere, fordi det ligesom BBC’s personaliserede
forside, lader brugerne
udvælge de indholdskategorier de finder mest interessant. På den måde kan den
personaliserede webside MitDR fungerer som en endnu strammere segmenteret kanal
end de, som DR allerede tilbyder broadcast- og streaming-brugerne. At nå frem
til forskellige målgrupper var en stor udfordring da man tidligere kun havde
tre FM kanaler og én TV-kanal til rådighed. Det krævede stor snilde og
behændighed at lave programplanlægning så man i hvert fald kunne gøre de fleste
seere eller lyttere tilfredse. Men med medier on-demand er problemet vendt på
hovedet; nu må de fleste indholdsudbydere kæmpe hårdt om web-brugernes
opmærksomhed. Der skal nye metoder til.

klassiske PSB webforside som f.eks. har det problem at den skal fungere
indgang for de mest forskelligartede brugere man kan tænke sig, nemlig hele
Danmarks befolkning. Problemet er bare at uanset hvilken specifik interesse man
har eller med hvilket formål man besøger, så får man det samme indhold
præsenteret på forsiden. I en broadcast-verden ville det svare til at man
forsøgte at fusionere P1, P2, P3 og alle P4 kanaler i én radio-kanal, eller at
man forsøgte at smelte alle TV2s eller DRs TV-kanaler sammen i én. Det lyder
som et ekko fra fortiden med dens mangel på radiokanaler og strikte statslige
styring af frekvensbåndene. I webben’s verden har vi imidlertid altid været
vant til princippet med én hoved domæne-adresse (f.eks. med tilhørende
forside. Problemet har bare altid været svært at lave den perfekte navigation
på store sites. Hvis man analyserer store statslige og private organisationers
webinformationsarkitektur finder man hurtigt ud af hvorfor søgemaskiner er
blevet populære.

strategi, der er vokset frem som en historisk konsekvens af DRs
internetudvikling, har været at lave indholdscentrerede sub-domæner som f.eks. eller Sub-domænerne kan
også være koncentreret om broadcastprogrammernes brands danne ramme om
websitet, f.eks. eller eller om temaer som
f.eks . Denne strategi er
imidlertid centret om afsenderens – her DRs – kommunikationsønsker. Man tager
ikke udgangspunkt i brugerens, men i ens egen agenda.

klassisk publicistisk medie er det helt legitimt, men når man kigger på
udviklingen indenfor social web kan man se et tydeligt skift fra
indhold-centrerede websites til person-centrerede websites (se: . Tendensen ser
ud til at være at brugerne gerne vil samle alt det forskelligartede indhold, de
nu synes er interessant, på ét sted for at skabe overblik, et slags
’kontrolrum’ centreret omkring ens medierepertoire; Netvibes og iGoogle ( kan ses som
illustrationer af dette. Facebook-applikationerne er et andet godt eksempel på
denne tendens. Vi kan således iagttage et skift fra websites der er centeret om
temaer til websites der er centreret om personer. De tema-centrerede websites
vil ikke forsvinde, men man kan se at de i stigende grad er tvunget til at gøre
deres indhold synligt for de nye person-centrerede sites. Den klassiske
web-forside er langsomt men sikkert ved at blive overhalet indenom af social
anbefaling fra f.eks. Facebook. Den informationsarkitektur der skulle guide
brugeren rundt på sitet bliver i stigende grad forbigået af søgemaskiner og
direkte links til indholdet.

kommer den personaliserede webside ind i billedet. Dén kan man lave på to
måder: enten ved at brugerne selv vælger hvilke indholdselementer de gerne vil
se eller ved at de får automatisk anbefalet indhold på baggrund af deres
brugerprofil, eller en kombination af de to metoder. Et godt eksempel på den
første type er men også (hvilket begge har
inspireret MitDR projektet). Et godt, men efterhånden gammelt eksempel på
automatisk anbefaling af indhold er anbefalingstjenesten på ; et lidt nyere
eksempel er eller .

spændende problem i forbindelse med PSB er spørgsmålet om hvorvidt PSB’s
traditionelle funktion som inspirationskilde til det, du ikke vidste du
interesserede dig for, bliver styrket eller svækket med en personaliseret side.
I klassisk broadcast (før time-shift og on-Demand) spillede ’lead-in’ og
’lead-out’ en stor rolle; man kunne bruge programplanlægning som folkeoplysning
og / eller som ’share’ maksimering. I den traditionelle web-verden (web 1.0)
svarede links og bannere til ’lead-in’ og ’lead-out’. Problemet er bare at da
hver webside byder på et utal af muligheder for at gå videre i alle mulige
retninger (inklusive at forlade sitet) så skal links’ne (lead-in’sne) være ret
relevante eller attraktive for at man som bruger skal tage dem alvorligt.
Overskriften skal være fængende.

indlysende mulighed for at gøre links mere relevante, er at filtrere og udvælge
dem baseret på bruger-profil data. Hvis man f.eks. forestillede sig en
nyhed-service, der vidste hvilke nyheder der ville interessere mig, ville jeg
spare meget af min dyrebare opmærksomhed. Spørgsmålet er så bare om jeg ville
få tilstrækkelig mangfoldighed i de medietilbud jeg blev præsenteret for? Ville
jeg gå glip af nyheder om finanskrisen, bare fordi anbefalingsalgoritmen tror
at jeg ikke interesserer mig for finansstof, da jeg ikke tidligere har klikket
på en finans-historie? Automatisk anbefaling af indhold har sine emnemæssige
begrænsninger; noget indhold vil man absolut ikke gå glip af, andet indhold vil
afsenderen at jeg absolut ikke går glip af. Tilbage bliver indhold af mindre
betydning f.eks. musik og personaliserede reklamer (se evt.:

kunne social anbefaling af personaliserede PSB profilsider fungere som
inspirationskilder, hvis brugerne kunne – og i øvrigt havde interesse i at – se
hvad andre brugere havde samlet på deres MitDR side. Personalisering af PSB
åbner helt nye muligheder for hvordan brugerne blive eksponeret for
medieindhold. En ting er dog sikkert: kontrollen over brugernes opmærksomhed
har holdt flyttedag fra redaktørernes til websystemdesignernes skriveborde.
Indeksering, søgbarhed og tilgængelighed af webindholdet fra eksterne web- og
mobilservices kommer til at spille en større rolle end den kontekst eller
rækkefølge som PSB redaktøren vælger at præsentere indholdet i på et website
eller i et broadcast flow.

publicistisk website står derfor overfor en udfordring hvis sitet skal
blive ved med at ligge på FDIM’s top-3 over sites med flest brugere ( DR må gøre
adgangen til indholdet mere fleksibelt og mindre afhængigt af de strukturer det
bliver præsenteret i – f.eks. sub-domæner. Indekseringen må være i top.
RSS-feeds er et skridt i den rigtige retning i at sprede indholdet, men
spørgsmålet er om fremtiden ligger i et personaliseret webtilbud som MitDR.

lidt på spidsen kunne man måske lidt frækt hævde at eksistensen af
personaliserede PSB-websider er det endegyldige bevis for at PSB ikke længere
er paternalistisk; PSB har mistet en stor del af magten til at sætte dagsorden
og må nu indrette sig – via personaliseret services og embedding af indhold på
fremmede sites – på at en stor del magten over web-opmærksomheden er flyttet
over til søgemaskiner og Social Network Services. Fremtiden for PSB ligger
måske mere som content provider af indhold der optræder i forskellige
sammenhænge, end som content aggregator med eget website. MitDR projektet kan
derfor ses som et skridt i den rigtige retning, men spørgsmålet er om skridtet
er langt nok? Det kan være strategisk klogt at tilbyde DR’s brugere en mulighed
for at personalisere indholdet men dette stiller samtidigt nye krav til DR’s
måde at anbefale indhold på.

personaliseret PSB-service kunne både hjælpe brugerne med at overskue det
indhold, de finder interessant, men personalisering kunne også betyde en endnu
højere grad af segmentering af brugernes interesser. Sat på spidsen kunne man
hævde at det personaliserede PSB på engang illustrerer at PSB virkelig er noget
for alle, fordi hver enkel borger i teorien her lettere kan finde det, der
interesserer, men også at PSB ikke længere kan være dagsordenssættende i form
af at påtvinge alle at skulle se eller høre det samme. Når det er sagt, kan man
måske i stedet spørge, som ZDF’s new media strategi ansvarlige Jürgen
Kleinknecht formulerede i mit interview i forbindelse med projektet, om det
ikke er mere relevant at spørge hvordan PSB kan forholde sig til segmenteringen
og individualiseringen af samfundet, end at ignorere den.